onsdag den 7. juli 2010

Bryllup på marguritruten


Lørdag den 3 juli skulle der være bryllup her på vejen. Jeg var blevet bedt om at stå for udsmykning af borde, buffet, teltet, bruden, brudepiger og knaphulsbuketter til brudgommen og 8 andre. Dertil kommer at vi også binder ranke til døren. Jeg var lidt betænkelig ved at sige ja til så meget, da det med blomster jo ikke kan laves mange dage før. Hvad gør man så ? Jo, man henvender sig til de øvrige naboer og genboer, for at høre om de er frisk på at gi`et nap med, og det var de jo, en var lidt øvet og to var på næsten bar bund. Så kom der blomster, bruden og hendes mor kom med kornblomster og en masse andet godt. Vi var tre naboer som var ude at hente blomster på en staudemark, som lige er åbnet her i foråret, der måtte vi hente alt hvad vi kunne bruge, betingelsen var at hun fik nogle billeder af det færdige resultat, som hun så kan bruge til at vise frem som reklame. Det var da til at have med at gøre.

fredag den 18. juni 2010

Blomsterkrans


Så måtte jeg lige lave denne lille krans, den er til min svogers begravelse, som var igår, den er fra børnene.
Det var en meget blandet dag, først lige en time på arbejde, så lige en rose der skulle afleveres til naboens datter, som blev student, så begravelse kl. 11 med efterfølgende kaffe og brød. Vi er ikke færdig endnu, så var der også lige 25`års jubilæum ved det lokale firma hvor Finn har arbejedet. Så alt i alt en meget blandet og mærkelig dag.

onsdag den 9. juni 2010

Markedsdag




Lørdag den 5 juni havde vi markedsdag. Det er 5. år og det foregår i en del af vores have, der var 26 stande og en masse besøgende. Vi havde også fået den lokale Velo Solex klub til at komme. Det var en meget god dag.

Taske


Jeg har lige strikket denne lidt sjove taske, jeg synes selv at den er lidt sej. Hvad mener I.
Hilsen Bente

mandag den 24. maj 2010

SurepriceJacet


Her er lige et billede af en SurpriceJacet jeg har strikke i to farver. Trøjen er strikket i et stykke og skal kun syes sammen ovenpå ærmerne.Den er rigtig sjov at lave. Opskriften er af Elizabeth Zimmermann.